Om Anatomi/Fysiologi
I hovedtræk lærer du at kommunikere med det etablerede behandlersystem og kunne forstå forklaringer og diagnoser, som patienterne ofte medbringer herfra. Gennem en grundlæggende viden inden for fagene bliver du desuden i stand til selv at udvide dine kundskaber, blandt andet ved at følge med i den udvikling, der foregår inden for området.
Konkrete emner der behandles er bl.a.:
- Celle- og vævslære
- Nervesystemet
- Kredsløb og hjertet
- Fordøjelsessystemet
- Stofskifte
- Bevægeapparatet
Faget består af 200 lektioner som er e-learningsbaseret, men hvor du studerer efter fysiske bøger. Du lærer om den sunde krops opbygning og funktion.
Formålet med dette fag er at give dig som studerende en indsigt og forståelse af den menneskelige organismes opbygning og funktion, således at du senere, som en del af dit job, er i stand til at vejlede andre mennesker i viden om sundheds- og helseanliggender. Du får indsigt i de enkelte organers og organsystemers opbygning og funktion, både i detaljer samt set i et større perspektiv.
Viden om anatomi og fysiologi er en forudsætning for at kunne forstå sygdomslære.
Indholdet i kurset er stort set som i sygeplejeuddannelsen, men efter lærebøger for alternative behandlere.
Vi har med baggrund i vores Zoneterapeut Skole, 27 års erfaring i klasse undervisning i fagene anatomi/fysiologi og sygdomslære og har derfor opbygget en vidensbank og undervisningsmateriale, som nu ligger tilgængeligt på vores e-school, blandt andre hjælpemidler til din læring, såsom:
- Pensumplan – Hvad skal du kunne til eksamen
- Studieplaner – Hvad skal du læse til de enkelte emner
- Gode råd til studieteknik, så du kan tilrettelægge dit forløb bedst muligt
- Mange forskellige opgaver til de enkelte emner
- Opgaver til hele stoffet
- Terminsprøver/prøveeksamener/eksamensopgaver med rettenøgle.
Alle opgaver, prøver og eksamens materiale er blevet til i et omfattende samarbejde med 11 andre skolers faglærere i Danmark gennem 20 år, hvilket gør at niveauet er højt og alt er nøje gennemarbejdet og afprøvet.
Du har desuden mulighed for at tage 2 prøveeksamener, som vil blive rettet og kommenteret af underviseren.
Bøger og undervisningsform
Vi underviser efter bøgerne “Anatomi og fysiologi På en anden måde” af Kjeld Bruun-Jensen og Sygdomslære bogen “Sygdomslære – På en anden måde” af samme forfatter, som er læge. Bøgerne er fra Forlaget Pons.
Undervisningen består af e-learning, dvs. adgang til pensum omgående efter tilmelding, læst via selvstudie, med mulighed for aktiv deltagelse i debatter på e-school debatsektion under hver lektion, og gennemgang af emnerne via webcast.
Du kan skrive til underviser, ligesom der én gang månedligt tilbydes fysisk undervisning/opsummering på skolen i Herlev.
Du har naturligvis også mulighed for at blive tilknyttet en læsegruppe i dit nær område, som du kan repetere stoffet sammen med.
Vores undervisere er af profession uddannet læge, stud. med., tandlæge og bioanalytiker, de er også censorer ved dine skriftlige prøver undervejs og den endelige eksamen.
På denne måde opnår du stor fleksibilitet og forskellige indlæringsmetoder, samtidig med at du kan blande e-learning og personlig kontakt mellem lærer og elev, i det forhold, som kræves i forbindelse med RAB-godkendelse.
Start når du vil og bestem selv tid for prøverne
Du kan begynde når du vil og du bestemmer selv hvornår du vil gå til prøver og eksamen, så du kan tilrettelægge dit studie som det passer dig.
Pris:
Anatomi/fysiologi koster kr. 7.900,- hvis det tilmeldes separat. Vi har en rabat pris på i alt kr. 11.000,- hvis fagene anatomi/fysiologi og sygdomslære tilmeldes og betales samlet ved studiestart. Priserne er inklusiv alt.
Når du har besluttet dig, køber du kurset her på siden.
Efter tilmelding og betaling, vil du modtage undervisningsmateriale/bøger sendt med posten, samt et login til det/de ønskede fag pr. mail.
Momsfritagelse og RAB godkendelse
Fagene og undervisningsformen på DDZ og eSchool berettiger til momsfritagelse – dvs du ikke skal tillægge dine behandlinger moms. Se SKATs krav her
Fagene og undervisningsformen på DDZ og eSchool berettiger til RAB titlen (Registreret Alternativ Behandler) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om RAB kan du se her