Sådan læses kurset

Indholdet er bygget op omkring  Zoneterapi Kompendiet som du har fået udleveret ved studiestart.

Du skal kunne alt det stof den enkelte lektion kræver for at kunne bestå eksamen.

I højre side har du det fulde overblik over alle kursets lektioner, hvor du i menuen kan vælge det emne du vil arbejde med.

Når du har gennemført den enkelte lektion, kan du markere lektionen som afsluttet oppe i højre hjørne. Så ved du hvor langt du er nået næste gang du logger ind på e-school.dk. På pilene kan du også bladre frem og tilbage mellem de emner du arbejder med.

Læs og gennemse det præsenterede materiale, og løs til sidst de opgaver der er angivet nederst i de enkelte lektioner.

Til nogle lektioner findes der supplerende materiale, som eks. dokumenter, billeder, svar på spørgsmål og video. Disse findes altid i højre side, over lektionsoversigten, præcis som du til dette indlæg finder supplerende hjælp til at komme godt i gennem studiet.

Det er ikke meningen at du skal sende dine svar ind til opgaverne, opgaverne er til eget brug, så du finder ud af, hvor meget af det du har læst du kan huske. Vi er nemlig alle gode til at læse, uden at huske det vi læser, hvis ikke vi lige skal løse en opgave bagefter.
Når du har bevist for dig selv, at du kan skrive eller genfortælle emnet, så kan du gå videre til næste lektion.

Nederst under hver lektion findes der en diskussions-sektion. Her kan du stille spørgsmål til den aktuelle lektion. Disse spørgsmål kan ses og besvares af alle der tager kurset. På den måde kan I som elever hjælpe og supplere hinanden, og se tidligere elevers diskussioner, på tværs af  tid og sted, og altid i relation til den konkrete lektions indhold.

Udover at læse stoffet kan du med fordel besvare opgaver og spørgsmål med så mange midler som din fantasi rækker til, for at indlære dig stoffet optimalt. En god idé er fx at tegne, male, lave puslespil m.m. Det gør studiet sjovt og nemmere at indlære, for de fleste. Hver gang du har gennemgået et emne så tegn eks. aktuelle punkter ind på et billede af fødder eller på en meridianbane, på den måde til sidst samle en mappe med en masse relevant materiale. Benyt gerne de udleverede laminerede fødder og meridiantegning til at øve systemer og meridianbaner på. Brug en whiteboard tusch eller sprit tusch, som kan vaskes af igen. På den måde sparer vi på skovens ressourcer.

Spørgsmål